Pandekager er sådan en af de der klassiske retter, der kan det hele: være dessert, hovedret, snack, børnehit og voksenhygge på én gang. De er simple i ingredienser, men kan varieres i det uendelige – fra tynde, franske crêpes til tykke, amerikanske fluffy pandekager og de helt traditionelle, danske pandekager med sukker og syltetøj.

Den klassiske danske pandekageopskrift er ret enkel: mælk, æg, mel, lidt sukker, en anelse salt og ofte en smule smeltet smør eller olie. Nogle tilsætter også vaniljesukker eller revet citronskal for ekstra smag. Tricket er at få en dej, der er tynd nok til at kunne fordeles i et jævnt lag på panden, men stadig har krop, så pandekagerne ikke går i stykker, når de vendes. Dejen har godt af at hvile 20–30 minutter, så melet kan suge væsken til sig – det giver en mere sammenhængende og smidig dej.

Selve bagningen er næsten et ritual. En god, varm pande – gerne en der næsten kun bruges til pandekager – lidt smør, der bruser af, og så et tyndt lag dej, der hurtigt drejes ud over hele panden. Første pandekage bliver ofte lidt underlig, enten for tyk, for bleg eller lidt ujævn. Mange kalder den for “prøvepandekagen” og ser det som en del af charmen. Når først panden har den rigtige temperatur, glider resten gerne derudad.

Fyldet er næsten lige så vigtigt som selve pandekagen. Den helt klassiske version er med sukker og syltetøj – jordbær, hindbær eller marmelade med lidt bid. Nogle går efter sukker og citronsaft, andre sværger til iskugle, Nutella, banan eller en kombination af alt det søde, man kan finde i skabet. Pandekager kan også bruges mere dessert-agtigt med fx is, bær, chokoladesauce og flødeskum, hvor de næsten fungerer som en slags spiselig tallerken.

Men pandekager er ikke kun til den søde tand. De kan lige så godt laves uden sukker i dejen og bruges som madpandekager. Her kan man fylde dem med fx kylling, grøntsager, spinat og ost, oksekød i krydret sauce eller en vegetarisk blanding med linser, bønner og grønt. Rullet sammen og gratineret i ovnen med lidt sauce og ost ovenpå bliver de til en fuldgyldig hovedret. Man kan også lave pandekager med lidt fuldkornsmel eller boghvede for mere mæthed og en let nøddeagtig smag.

De amerikanske pandekager er en helt anden stil: små og tykke, ofte hævet med bagepulver og måske kærnemælk, så de bliver ekstra luftige. De serveres i stakke med ahornsirup, smør, bær eller bacon – en mere tung og brunch-agtig oplevelse end de danske, men stadig baseret på de samme grundelementer: mel, æg og mælk.

Noget af det fine ved pandekager er, at de samler folk. En pandekageaften føles automatisk hyggelig – man står ved komfuret og bager, mens andre venter i kø ved bordet, sukkerdrysset står fremme, og der bliver diskuteret, hvem der kan spise flest. De er også praktiske: De kan laves af basisvarer, man næsten altid har i huset, de er billige, og man kan let skrue op og ned i mængde.

Endelig er pandekager en god måde at bruge rester på. En halv pose bær i fryseren, lidt slatten frugt, en rest creme eller chokoladesovs – alt kan pludselig blive til fyld. Det gør pandekager til den perfekte “redningsret”, når man vil lave noget, der føles hyggeligt og luksusagtigt, uden at det behøver være kompliceret. Og det er nok derfor, pandekager bliver ved med at være en favorit – både hos børn og voksne.